Den lille pige

Vi var fire piger, der var de ”populærere” i 3 og 4. kl. Karina, Iben, Lisa og mig, Anette var den tykke pige, der blev mobbet. Vi var kun os fem piger i klassen og så fire drenge.
Karina var min bedste veninde, jeg elskede at lege med hende, og jeg elskede min skole, busturen til skolen og hjem var også fantastisk.
Jeg sidder i bussen på vej hjem. Toke var bare så sjov at hører på med hans replikker fra ’Anders Madesen.’ Nu skulle jeg af, jeg boede 3km fra den Tyske grænse i en lille by med 4000 indbyggere. Jeg kunne godt lide at bo der, det var rart med massere af natur og jeg elskede hunde og heste. Nu kunne jeg se mit hus, det var en gammel butik som var meget forfalden, engang var vores hus i bladet hvor der bl.a. stod: ’Kan man tillade sig at bo i sådan et forfalden hus? Lille Brian kunne jo slå sig alvorligt!’
Kære gud. Jeg beder dig, pleas at mor ikke er fuld i dag. Jeg åbnede døren og, der sad hun så på gulvet op af radiatoren.
’Moar?’ Sagde jeg. Hun prøvede på at rejse sig men slog hovedet tilbage i radiatoren. Der lå stadig lort over i det ene køkken hjørne, ved kattebakken fordi den ikke var blevet tømt i lang tid. Skraldespanden var en sort sæk, der heller ikke var blevet tømt i lang tid. I vores baggang lå der bjerge af tøj, der næsten aldrig blev vasket, tøjet helt nede i bunden var næsten råddent, og det stank. Det hele stinker her.
Jeg har snart fødselsdag om ca. en måned, mig og Karina havde snakket om at holde børnefødselsdag sammen.
Næste morgen står jeg op, fandt noget tøj der var nogenlunde rent ’bare de andre ikke kan lugte mig’ tænkte jeg. Jeg går nedenunder for at få noget morgenmad, jeg kiggede i køleskabet, ikke noget mælk, ikke noget smør, typisk! og mor sad der selvfølgelig 1, 2, 3 og så brækkede hun sig over det hele. Jeg går videre ud på toilettet for at børste tænder og hår.
Jeg går hen til busstoppestedet ’øv! nu glemte jeg igen at lave en madpakke. ’Jeg må simpelthen tage mig sammen til at lave den om aftenen!’ tænkte jeg. På skolen kommer Karina, og siger hun vil snakke med mig. ’Hej Karina’ ’hej, jeg snakkede med min mor i går om at holde fødselsdag sammen og’ ’ Hvad så?’ spurgte jeg ’ja hun siger det nok ikke er så godt fordi’ ’fordi hvad? Sig det nu!’ ’min mor er bange for at stå med det hele selv hvis.. hvis nu din mor bliver fuld’ ’nå okay’ svarede jeg bare. Vi gik sammen hen til vores klasseværelse, Iben og Lisa kom også gående. Anette gik alene.
Jeg hader når det ringer ud til spisefrikvarteret, når jeg bare skulle side og kigge på alle andre spise og lade som om jeg var stop mæt, selv om jeg var hunde sulten. Jeg hadede det! Da vi fik fri gik Karina og mig sammen, Iben og Lisa gik sammen og Anette gik alene som altid.